Nævnet afgør din erstatnings størrelse

Sådan klager du og fører erstatningssager hos nævnet

Formålet med de forskellige nævn til løsning af din hussag er, at du som forbruger får et alternativ til domstolene. Virksomheder har ofte flere ressourcer at bruge på retssager end dig som forbruger. Måske vil du helt opgive en mindre sag, fordi det bliver for dyrt og tidskrævende at gå til domstolene for at få ret. I forbindelse med dit køb af en vare eller en tjenesteydelse kunne nogen virksomheder spekulere i, at du aldrig ville gå i retten med et krav på 5-10.000 kr. Med din sag i faste rammer og et klagegebyr på ca. 300 kr. sikres du som forbruger adgang til en effektiv og smidig klagesagsbehandling, hvor du får en afklaring på, om du eller virksomheden har ret.

Flere steder på Hussagers hjemmeside kan du finde beskrivelser af relevante nævn, i forhold til det som din klagesag handler om. I det følgende vil du blive indført i forløbet af en nævnssag, og de klagesager som ikke kan nævnsbehandles, men skal domstolsbehandles. Du orienteres om mulighederne for forlig og konfliktløsning af sagen. Kan sagen ikke løses, bør du kende mulighederne for retshjælp og fri proces.

Afslutningsvis gennemgås nedenfor de vigtigste nævn, som anvendes i langt de fleste hussager, ved køb og salg eller udlejning af huse, villaer, ejerlejligheder, andelsboliger, sommerhuse mm. lige fra boligens opførelse til sælgeransvars- og ejerskifteforsikringens manglende dækning. Du kan se de nævn, som du kan bruge, hvis du vil klage over håndværkerens arbejde, ejendomsmægleren, tilstandsrapporten eller eleftersynet mm. Til sidst orienteres du om, hvor vigtigt det er at overholde klagefrister, så din sag ikke afvises i nævnet, før den er begyndt.

Forbrugerens krav mod virksomheder begynder i nævnet, mens virksomhedens krav mod forbrugeren - herunder manglende betaling - begynder ved domstolene

Nævnene er forbrugerens alternativ til dyre retssager. Ofte er det også et krav fra domstolenes side, at sagen først er prøvet i nævnet. Herefter må forbrugeren rejse kravet den i retten. Undtagelsen – hvor sagen begynder i retten i stedet for nævnet – skal findes i nævnets vedtægter. Indeholder det pågældende klagenævns vedtægter, som begrænser nævnets sagsbehandling, skal sagen henvises til domstolene. Det kan eksempelvis være, at nævnet ikke må behandle erstatningssager over et bestemt beløb. Det er ofte også sagens kompleksitet.

Afvejning-af-for-og-imod-på-vægten,-fru-justicia-vejer-de-juridiske-argumenter-i-retssalen

Domstolene henviser ofte forbrugernes erstatningssager til rette nævn, som instansen før 1. instans, som er byretten. Nævnsinstansen eller »0.-instans«.

Nævnssager,-nævnet,-Ankenævnet,-Håndværkerne-Ankenævn,-procedure-af-sagen,-forelæggelsen-for-dommeren-Procedure
Procedure-i-nævnet,-fremlæggelse-af-nævnssag-foran-dommerne,-Nævnenes-Hus

I dag skal forbrugeren og evt. dennes repræsentant ikke længere møde fysisk i nævnet og afgive mundtlig forklaring, fordi de fleste nævnssager afgøres på baggrund af de skriftlige forklaringer og beviser. Klik her og se mere om fejl og mangler som bevis.

Nævnssager – forløbet af en nævnssag

Nævnssager skal ses som et alternativ til et retssag eller frivilligt forlig. Det er blandt andet derfor, at nævnene som udgangspunkt kræver, at du har taget kontakt til modparten forinden, at du kontakter nævnet. Først når modparten enten ikke svarer tilbage i tre uger eller ikke tilbyder en fair kompensation vil nævnet som udgangspunkt begynde at behandle din sag. Alt efter hvilket nævn, som behandler sagen, skal dit erstatningskrav typisk være fra 2.-3.000 til 5.-8.000 kr, før nævnet kan behandle sagen.

I dag foregår de fleste nævnssager skriftligt, dvs. at du ikke skal møde op i nævnet og fremlægge din sag mundtligt. Du kan sidde derhjemme og indsende klagen, bilag og beviser til nævnet. Nævnet indhenter ofte selv supplerende oplysninger om forholdet gennem en skønsforretning og den dertilhørende skønsrapports uvildige beskrivelse af forholdene. Nævnet læser dine bemærkninger til skønsrapporten, og når sagen er ordentligt oplyst, træffer nævnet en afgørelse (kendelse) i sagen, som indenfor en frist kan indbringes for domstolene.

De fleste nævnssager koster omkring 300 kr. at anlægge i klagegebyr. Klagegebyret får forbrugeren som udgangspunkt igen, når denne får medhold eller, hvis nævnet afviser at behandle klagen. Klagegebyret er med til at frasortere de mest useriøse klager, som ellers kun vil blive indsendt, hvis det var gratis at klage.

Når nævnet træffer sin afgørelse, beslutter det samtidigt eller efterfølgende, hvordan sagens omkostninger skal fordeles. Taber du sagen, kan du bliver pålagt omkostning til syn og skøn.

Syn og skøn som bevis

I mange sager er klager og modparten uenige om, hvorvidt den erhvervsdrivende er ansvarlig for den fejl og mangel, som forbrugeren klager over. Det kan være nødvendigt at få en uvildig beskrivelse af forholdet fra en ekspert på området – en skønsmand – så nævnet i sin afgørelse har noget at støtte sig op ad i den forbindelse.

Skønsrapporten beskriver eksempelvis det, som skønsmanden kan konstatere om skader samt fejl og mangler på bygningsdelen. Er det relevant for sagen, beskriver skønsmanden også, om det udførte arbejde er udført i overensstemmelse med branchens normer, og om det er håndværksmæssigt korrekt udført. Skønsmanden kommer også med et skøn på udbedringsomkostningerne, som både kan være højere eller lavere end det erstatningskrav, som forbrugeren fremsatte. Skønsmanden skal ikke tage stilling til, hvorvidt den erhvervsdrivende er skyldig, det er nævnets opgave i sidste ende, men hvis skønsrapporten indeholder en klar beskrivelse af, at der er fejl i det udførte arbejde, at arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med de faglige normer og vejledning på området, og at udbedring af denne skade kan opgøres til et konkret beløb, så skal der normalt ikke meget til, før end at nævnet i sin kendelse kommer til samme resultat. Derfor har skønsrapporten ofte afgørende betydning for din sag, og den kan ofte bruges som grundlag for et forlig med modparten.

Skønsforretningen, mødet hvor skønsmanden kommer forbi og ser på forholdene, bliver typisk aftalt praktisk mellem dig, modparten og skønsmanden til en dag, hvor I alle har mulighed for at deltage.

Efterfølgende domstolsbehandling​

Som alternativ til nævnssager og ved erstatningssager om et større beløb

Taber du eller modparten nævnssagen, kan den efterfølgende indbringes for domstolene til ny afgørelse.
Flere nævn har beløbsgrænser på, hvor store erstatningskrav nævnet må behandle. Eksempelvis har Håndværkets Ankenævn en grænse på 1.000.000 kr for nogle sager og 100.000 kr. for andre sagstyper. Hos Ankenævnet for Tekniske Installationer kan det omtvistede beløb maksimalt andrage 150.000 kr. Disse beløbsgrænser kan du ofte læse mere om i det pågældende nævns vedtægter og på nævnets hjemmeside. Sager, der er uegnede til nævnsbehandling, henvises ofte direkte til behandling ved domstolene.

Retssager bliver anlagt den dag, du indsender stævningen til retten sammen med betaling af retsafgiften.
Du skal være opmærksom på, at mange erhvervsdrivende har en retshjæpsforsikring. Det betyder, at når en kunde anlægger retssag mod den erhvervsdrivende for fejl og mangler i dennes arbejde, så stiller den erhvervsdrivendes ansvarsforsikring en advokat til rådighed for den erhvervsdrivende. Kun hvis du har en retshjælpsforsikring, eksempelvis i en sælgeransvarsforsikring, har du mulighed for også at få en del af dine advokatomkostninger dækket (fratrukket bl.a. selvrisiko). Klik her og læs mere om retshjælp og fri proces.

Når modparten har svaret tilbage i sit svarskrift, indkalder retten til et forberedende møde (klik her), som ofte foregår telefonisk. På mødet aftales sagens videre forløb, hvad der skal indhentes af beviser, afhøres af vidner mm. herunder om der skal afholdes syn og skøn.

Syn og skøn ved domstolene

Hvis det er nødvendigt at afholde syn og skøn for at fastslå, om der er fejl og mangler i den erhvervsdrivendes arbejde, vil dette normalt blive afholdt efter det forberedende møde. Syn og skøn ved domstolene foregår typisk ved, at du og modparten får Voldgiftsnævnet til at udpege en uvildig skønsmand, som afholder en skønsforretning (besøg), hvor skønsmanden ser på de forhold, som der er uenighed om. Du og modparten skal udfylde et spørgeskema til skønsmanden (klik her og se blanketten). Skønsmanden skal på baggrund af skønsforretningen besvare de spørgsmål, som du og modparten har udfyldt i blanketten. Skønsmanden udarbejder en faktura, hvor han ofte fordeler omkostningerne imellem parterne alt efter antallet af spørgsmål og medgået tid til besvarelsen mm. Ofte skal den part som taber sagen afholde hele udgiften til syn og skøn. I modsætning til Ankenævnene, hvor du som forbruger maksimalt skal betale omkring 3.000 kr. i syns- og skønsomkostninger, hvis du taber sagen, skal du ved domstolene betale hele udgiften.

Domstolenes afgørelse af retssagen​

Efter syn og skøn kan det være, at sagens parter indgår forlig i sagen, eller også tilbyder den tabende part et forlig, som parten forventer bliver sagens udfald. Hvis den anden part fortsætter sagen med yderligere indsendelse af skrivelser (processkrifter) og bilag til retten, uden at denne bliver tilkendt yderligere erstatning ved domsafsigelsen, kan sagsomkostningerne efter modpartens fremsættelse af forlig pålægges den anden part, som ikke økonomisk fik mere ud af, at sagen skulle forfølges til endelig dom.

Efter at forberedelsen af retssagen er slut, kommer hovedforhandlingen. Hovedforhandlingen foregår ved et møde i retten, hvor typisk din advokat og modpartens advokat fremlægger sagens beviser og afslutter med at fortælle dommeren, hvorfor at dommen skal falde ud efter din påstand. Herefter afgør domstolen sagen, og der bliver sat en frist for at anke afgørelsen til landsretten. Når ankefristen er udløbet er dommen som udgangspunkt endelig. Det tilkendte erstatningsbeløb, og hvem retten finder skal betale et nærmere fastsat beløb i sagsomkostninger til den anden part, fremgår af dommen sammen med frister for disse betalinger.

Domstolenes og rettens sammensætning

Før domsafsigelse kan dommeren eventuelt spørge parterne, om de vil være interesserede i, at retten kommer med en tilkendegivelse om sagens udfald. Hvis ikke begge parter kan acceptere tilkendegivelsen, vil der blive afsagt dom i sagen.

Med-lov-skal-man-land-bygger---Få-erstatning-ved-domstolene-i-Danmark
Retssag-ved-domstolene,-procedure-for-retten,-fremlæggelse-af-bevis,-retssal,-advokat-procederer-i-retten-højeste-ret,-landsret,-byret

Ofte kan det være en god idé at få en professionel til at læse et forligsforslag igennem, så der kun bliver indgået forlig om den konkrete fejl og mangel.

Klik her og læs mere om, hvordan sager løses nemt og effektivt med en professionel konfliktmægler.

Forlig af sagen

Frivilligt forlig, nævnsforlig, voldgift, retsmægling og valg af forligsmægler​

Et godt forlig er ofte den bedste og billigste løsning på en sag. Er det et større byggeprojekt, kan du have indgået aftale med modparten om, at I anvender regelsættet: AB-Forbruger. Klik her og se mere herom. Disse sager løses ofte ved en voldgift, hvor I ved uenighed skal have en voldgiftsdommer til at træffe afgørelse i sagen, og denne afgørelse er som udgangspunkt en endelig løsning på sagen. Klik her og se mere om voldgift.

Er sagen indbragt for domstolene, kan du vælge retsmægling, hvis modparten er indforstået hermed. Mægleren bliver udpeget af retten og skal være upartisk. Bliver konflikten løst og forlig indgået, kan denne aftale eventuelt indskrives i retsbogen, som dokumentation for aftalens indhold. Klik her og se mere om retsmægling.

Med et forlig har du som forbruger en aftale med den erhvervsdrivende om, at denne skal betale erstatning efter indholdet af aftalen. Dermed behøver du ikke føre en nævnssag, som måske efterfølgende bliver indbragt for retten af modparten. Du skal være opmærksom på, at du kun indgår forlig om den konkrete skade og ikke bliver “snydt” af modparten, så denne får mulighed for at fraskrive sig ansvaret for andet arbejde samtidig med forliget. Eksempelvis kan den bygningssagkyndige, som har overset flækkede tagsten tilbyde 20.000 kr. til fuld og endelig erstatning til udbedring af enhver skade og følgeskade, der vedrører taget. Accepterer du forliget, og opdager du efterfølgende, at den bygningssagkyndige har overset andre skader i taget, kan din accept medføre, at modparten afviser at betale yderligere erstatning, fordi disse nye forhold indgår i et samlet tagforlig.

Retshjælp og fri proces​

Dækning af omkostningerne i forbindelse med en nævnssag​

Parterne har altid mulighed for at få vejledning og bistand hos det pågældende klage- eller ankenævns sekretariat. Som udgangspunkt kan du derfor ikke få dækket dine omkostninger til egen rådgiver i forbindelse med en nævnssag.

En retshjælpsforsikring dækker som navnet indikerer, kun hjælp i forbindelse med »retssager«. Retshjælp i form at grundlæggende mundtlig rådgivning (på trin 1) kan gives i sager, der kan indbringes for et privat klage- eller ankenævn. Advokatvagterne yder retshjælp på trin 1, jf. retsplejelovens § 323, stk. 1. Klik her og læs mere om advokatvagten i dit område.

Foruden oversete skader vedrører mange krav erstatning af ejerskifteforsikringens selvrisiko. Mange bygningssagkyndige har ikke tid til at føre nævnssager om småbeløb, som tager tid fra salg af tilstandsrapporter, og der indgås ofte forlig, hvor klager får den bygningssagkyndige til at betale for selvrisikoen, hvis kravet ikke er forældet.

Disciplinær og Klagenævn for Beskikkede Bygningssagkyndige​

Disciplinær og Klagenævn for Beskikkede Bygningssagkyndige​

En del boligkøbere, som ikke har tegnet ejerskifteforsikring, men som har fået en tilstandsrapport udleveret af sælger, benytter klagesager i dette nævn som en »form for ejerskifteforsikring«. Der rejses ofte en del krav for fejl og mangler, som køber mener skulle have stået i tilstandsrapporten. Mener skønsmanden også at klagepunkterne burde have fremgået af tilstandsrapporten, og giver nævnet efterfølgende klager ret, kan klager opnå en større kontant erstatningsudbetaling fra den bygningssagkyndige. Klagers risiko er i omegnen af 4.000 kr. for sagsgebyret og skønsomkostninger, hvis sagen tabes, mod muligheden for en stor kontant erstatning, hvis klager får en nidkær skønsmand til at gennemgå de oversete skader i klagers krav. Nævnet behandler primært sager, hvor klager ønsker, at den bygningssagkyndige skal betale erstatning for fejl og mangler i tilstandsrapporten. Klik her og læs mere om klager over tilstandsrapporten.

Ankenævnet for Forsikring​

Her klager du til, når forsikringen ikke vil dække​

I 2017 behandlede Ankenævnet for Forsikring 1.251 klager over forsikringens manglende dækning. 214 klager var over ejerskifteforsikringens manglende dækning. I disse sager fik klager medhold eller delvist medhold i 55 sager og forsikringsselskabet fik medhold i 131, resten blev afsluttet på anden vis (forlig mm.).

Det koster ca. 200 kr. at klage til Ankenævnet. Din klage sendes til selskabets orientering, som enten fastholder sin afgørelse eller imødekommer dit krav. Fastholdes afvisningen fra selskabet, overgår sagen til høringsfasen, hvor parterne kan komme med kommentarer, bilag, beviser mm. Herefter behandles sagen af en jurist, som udarbejder en sagsfremstilling og oplæg til nævnet. Afslutningsvis træffer nævnet afgørelse i sagen på baggrund af en juridisk bedømmelse af sagens omstændigheder. Hvis en af parterne ikke er tilfreds med sagens udfald, kan den indbringes for domstolene. Vær opmærksom på forældelsesfrister i den forbindelse.

Pas på lejeaftalens bestemmelse om særlige vilkår. Det kan godt være, at du tror, at du har fundet et billigt tidsbegrænset lejemål for de næste 2 år, men fraflytningsregningen kan blive enorm. I forbindelse med fraflytning skriver mange lejere under på, at udlejer må stå for istandsættelsen, hvilket svarer til at give udlejer en blankocheck. Istandsættelsesudgifter på over 100.000 kr er desværre ikke usædvanligt.

Mange sager om erhvervslejemål handler om at få reguleret til markedslejen efter erhvervslejelovens § 13, hvis andet ikke er aftalt, jf. § 4. Læs loven her.

Sådan klager lejer og udlejer over hinanden​

Både lejer og udlejer kan klage over hinanden. Er du privat lejer eller udlejer i en ejerbolig eller andelsbolig, kan du klage til huslejenævnet. Er du lejer af en almen bolig i en almen boligforening, skal du henvende dig til beboerklagenævnet. Begge nævn gennemgås nedenfor. Ens for klager til begge nævn er, at lejer og udlejer har søgt at løse konflikten i mindelighed, og hvis dette ikke lykkedes, kan du anmode nævnet om at vurdere din sag.
Sammen med klagen og sagsgebyret, skal du indsende lejekontrakten og relevant korrespondance i sagen.

Huslejenævnet behandler klagesager fra private ejer- og andelsboliger

Alle kommuner har et huslejenævn, som hjælper lejere og udlejere, som er kørt fast i en lejesag. Herudover kan huslejenævnet også forhåndsgodkende lejens størrelse, så udlejeren senere kan undgå en sag og eventuel tilbagebetaling af for meget opkrævet leje.

Sagerne vedrører ofte lejens størrelse og manglende forbrugsregnskaber, parternes pligt til renholdelse, udlejers manglende udbedring af skader, lejers manglende overholdelse af husordenen, lejers pligt til istandsættelse ved fraflytning, urimelige vilkår, gentagne tidsbegrænsede lejemål i over 2 år mm. Nævnet behandler bl.a. ikke klager om opsigelse og ophævelse af lejemål, forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved lejemålet. Klik her og læs mere om huslejenævnet.

Beboerklagenævnet - behandler klagesager om almene boliger

Beboerklagenævnet minder meget om huslejenævnet, men i modsætning til huslejenævnet, så behandler beboerklagenævnet ikke spørgsmål om lejens størrelse. Beboerklagenævnet behandler klagesager fra beboere i almene boliger. Vurderer Beboerklagenævnet, at din klage kræver, at en egentlig bevisførelse er nødvendig, kan nævnet afvise sagen og henvise den til Boligretten. Bevisførelsen kan eksempelvis være tekniske undersøgelser, vidneafhøringer, syn og skøn eller lignende.

Som lejer i en almen bolig kan du klage over en nabo, der eksempelvis ikke overholder husordenen, men du skal først henvende dig til boligselskabet. Normalt overtager boligselskabet herefter sagen mod naboen.

Boligretssager - behandler klagesager om leje af erhvervslejemål​

De fleste sager, hvor udlejer vil klage over lejeren og omvendt, begynder i huslejenævnet eller beboerklagenævnet, og efterfølgende indbringer den tabende part sagen for boligretten. Vær i den forbindelse opmærksom på, at fristen for at indbringe sagen for boligretten overholdes.
Alle sager om leje af erhvervslejemål skal som udgangspunkt begynde i boligretten, medmindre udlejer og lejer har aftalt, at sagen skal behandles ved privat voldgift.

De fleste sager i boligretten omhandler lejens størrelse, mangler ved det lejede, opsigelse af lejeaftalen og uenighed mellem lejer og udlejer efter ophør af lejeaftalen. Klik her og læs meget mere om boligretssager.

Klik her og se mere om muligheden for at få retshjælp og fri proces i forbindelse med en retssag.

Håndværkets Ankenævn

Klag over fejl og mangler ved håndværkerens arbejde og leverancer

Håndværkets Ankenævn behandler forbrugersager vedrørende  nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejde vedrørende vvs-, el-, bygningssmede-, maler-, tapetserings-, snedker-, tømrer-, tække-, murer-, kloak-, belægnings-, anlægsgartnerarbejde for en entreprisesum på mellem 3.000 kr. og 1 mio. kr. inklusive moms. Det samme gælder for auto- og møbelpolstringsarbejde på mellem 800 kr. og 100.000 kr. inklusive moms. Klik her og se endnu mere om Håndværkets Ankenævn (klageskema mm).

Hussager har skrevet en hel side »HÅNDVÆRKEREN«  om dine muligheder for at klage over håndværkerens leverede ydelser og arbejde. På denne side kan du læse meget mere om Håndværkernes Ankenævn. Det der klages over, er som udgangspunkt fejl og mangler ved håndværkerens arbejde. Klik her og læs mere om fejl og mangler.

Ankenævnet for Tekniske Installationer​

Klag over tekniske installationer udført af el- eller VVS-installatøren​

Ankenævnet for Tekniske Installationer kan behandle sager, hvor kravets størrelse er mellem 2.000-150.000 kr. Er VVS-installatøren ikke medlem af fagorganisationen Tekniq, kan sagen behandles ved Håndværkets Ankenævn. Sager over 150.000 kr behandles som udgangspunkt ved domstolene eller ved voldgift.

Byggeriets Ankenævn​

Klag over håndværkere, som ikke er medlem af en brancheorganisation

Har håndværkeren afvist eller undladt at reagere på din klage, kan du klage til Byggeriets Ankenævn. Ankenævnet behandler klager fra forbrugere mod erhvervsdrivende, som er etableret i Danmark. I lighed med Håndværkets Ankenævn behandler Byggeriets Ankenævn ikke klagesager, hvor erstatningskravet er over 1.000.000 kr. Som forbruger kan du klage til Byggeriets Ankenævn over maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartner- og jordarbejde og over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Klagegebyret er i omegnen af 300 kr. I § 18, stk. 3 i Ankenævnets vedtægter står bl.a.: »De omkostninger, som nævnet pålægger forbrugeren, må ikke overstige kr. 3.000,00. inkl. moms.« Dermed er der sat en overlægger for, hvor meget du som forbruger kan komme til at betale, når du fører din sag i nævnet.

Ifølge nævnet er det »som udgangspunkt ikke nødvendigt for dig, at få en advokat til at føre en ankenævnssag. Sagsbehandlingen er baseret på, at du og den indklagede virksomhed selv skal kunne føre sagen. Årsagen er et ønske om dels at begrænse sagens omkostninger til et minimum samt dels at bevare sagsbehandlingstiden på et rimeligt niveau. Sekretariatet, skønsmændene og nævnet er efter vedtægterne forpligtede til at sørge for at afkræve parterne de oplysninger, der er nødvendige for sagens forsvarlige behandling, se vedtægternes § 15.

Hvis den erhvervsdrivende repræsenteres af en advokat, kan det være en fordel for denne. Nævnssager vindes på at bruge de argumenter, som taler til din fordel, og som nævnet allerede tidligere har lagt til grund for sine afgørelser i sager, der minder om din. Med andre ord gør du nævnets »research« og udtalelser til din egen »research«. Advokater bruger ofte denne fremgangsmåde, som et trick til at vinde over modparten

Sagsbehandlingen foregår i det store hele som den sagsbehandling, der er beskrevet ovenfor under afsnittet, der beskriver forløbet af en nævnssag. Ankenævnets afgørelse kan indenfor tidsfristen indbringes for domstolene.

Husk at klagefristen er kort på energimærker

Klager over energimærket​

Det er gratis at klage over en energimærkning

Hvis du er utilfreds med energimærket, kan du klage over det firma, som har udarbejdet det. Hvis en bygning efter indberetningen af et energimærke får en ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest et år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem køber og sælger.

Klagen skal indsendes på Energistyrelsens  »Klageskema 1« (Klik her) til den virksomhed, som har udarbejdet energimærket. Herefter træffer virksomheden en afgørelse i løbet af 30 dage, som du modtager sammen med en klagevejledning, som du kan bruge, hvis du ikke kan anerkende virksomhedens afgørelse af sagen.

Er du fortsat uenig med virksomheden, skal du indenfor klagefristen udfylde Energistyrelsens »Klageskema 2« (Klik her), som skal indsendes til Energistyrelsen – Energimærkning af bygninger. De afgør herefter sagen.

Hussager har skrevet en hel side »ENERGIMÆRKET« om dine muligheder for at klage over det certificerede energimærkningsfirmas energimærke på din ejendom. Klik her og læs meget mere om »ENERGIMÆRKET«.

Klager over ejendomsmægleren​

Som forbruger skal du være opmærksom på, at der findes to nævn, som behandler klager over ejendomsmægleren: Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere og Klagenævnet for Ejendomsformidling.

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere behandler klager over ejendomsmægleres og ejendomsformid-lingsvirksomheders tilsidesættelse af forpligtelser i Lov om formidling af fast ejendom m.v. og god ejen-domsmæglerskik. Disciplinærnævnet behandler klager om overtrædelse af god ejendomsmæglerskik. Nævnet kan IKKE behandle sager om erstatning, størrelsen på ejendomsmæglers salær. Erstatningssager behandles af Klagenævnet for Ejendomsformidling. Klik her og læs mere om Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Ejendomsmægleren må ikke repræsentere både køber og sælger i samme sag.

Udbetaling af erstatning for skade i 1.000 kr seddler

I ca. halvdelen af de sager, som klagenævnet afgjorde i 2018, fik klageren helt eller delvist medhold i sit krav mod ejendomsmægleren.

Klagenævnet for Ejendomsformidling

Uanset om du er køber eller sælger af en bolig, kan du som forbruger klage og kræve erstatning af ejendomsmægleren hos Klagenævnet for Ejendomsformidling. Du kan klage over samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem dig og ejendomsmægleren herunder også spørgsmål om god ejendomsmæglerskik. Har ejendomsmægleren »glemt« at medtage sælgers vilkår i salgsaftalen eller ikke oplyst køber om forhold af betydning for købet, kan ejendomsmægleren blive erstatningsansvarlig for de tab, som opstår i den forbindelse.

Klagenævnet for Ejendomsformidling behandler klager fra forbrugere over ejendomsmæglervirksomheder, ejendomsmæglere og andre mellemmænd etableret i Danmark. I 2018 modtog klagenævnet 195 klager over ejendomsmæglere, og der blev truffet afgørelse i 133 sager, hvor forbrugerne fik helt eller delvist medhold i 50 % af sagerne.

Som forbruger skal du først henvende dig til ejendomsmægleren om klagepunkterne. Svarer denne ikke tilbage, eller kan I ikke blive enige, kan du indgive klagen til Klagenævnet.

Du skal indgive klagen skriftligt til Klagenævnet på et klageskema. I forbindelse med indsendelse af klageskemaet skal du betale et klagegebyr til nævnet på 250 kr., som du får igen, hvis du får medhold i din klage, sagen forliges til din fordel, eller hvis sagen afvises. I den forbindelse har Klagenævnet udarbejdet tre forskellige klageskemaer, alt efter om du er køber, sælger eller noget andet.

Efter du har indsendt din klage, sender klagenævnet din klage og kravet til ejendomsmægleren, så denne får mulighed for at kommentere på det. Udvekslingen af svar og bemærkninger mellem dig og ejendomsmægleren via nævnssekretariatet fortsætter, så længe der stadig fremkommer nyt. Når nævnssekretariatet finder, at sagen er fuldt oplyst gøres sagen klar til, at nævnsdommerne på et nævnsmøde kan afgøre sagen. Afgørelsen træffes på baggrund af sagens skriftlige materiale. Sagsbehandlingstiden er ca. 6-7 måneder.

Efter du har modtaget klagenævnets kendelse, kan du eller modparten indbringe sagen for domstolene så længe tidsfristen overholdes. Se afsnittet ovenfor om efterfølgende domstolsbehandling.

Hvis du ikke vil forfølge dine muligheder for at kræve erstatning eller et andet krav, er det dit valg. Vil du derimod tage næste skridt, skal du huske at reklamere og indbringe din sag for nævnet hurtigt, så dit krav ikke bliver forældet.

Klik her og se forældelsesloven.

Du skal reklamere og foretage retslige skridt »inden rimelig tid« ​

Frister som du skal overholde, hvis du vil gøre et erstatningskrav gældende​

På de fleste nævns hjemmesider eller i nævnets vedtægter, kan du se om kravet er forældet. Kontakt altid nævnet for en sikkerheds skyld, så du ikke kommer til at lægge en sag tilbage i skuffen, som du kunne have indbragt for nævnet. Nævnene afviser som udgangspunkt at behandle sager, som er forældede.

Har håndværkerens arbejde være den væsentligste ydelse, kan du i op til 10 år efter arbejdets aflevering rejse et krav mod håndværkeren for fejl og mangler. Kravet forældes som udgangspunkt 3 år efter du opdagede eller burde have opdaget fejl og manglen. Kravet kan efter Hussagers opfattelse i visse tilfælde forældes før 3 år på grund af »efterfølgende passivitet« og »retsfortabende passivitet«.

Det vil eksempelvis sige, at hvis du er utilfreds med malerens arbejde, og straks efter afleveringen reklamerer over arbejdets udførelse, så skal du »inden rimelig tid« følge op på dit krav og tage retslige skridt, ellers kan du fortabe dit erstatningskrav ved »efterfølgende passivitet«. Du må derfor ikke vente på svar fra maleren til den sidste dag inden den tre-årige forældelsesfrist udløber før du indsender erstatningssagen til Ankenævnet eller domstolene. Klag til håndværkeren hurtigst muligt, når du opdager et problem. Er du for længe om at klage, kan du miste dine rettigheder på grund af passivitet. Du skal herefter følge op på klagen og evt. tage retslige skridt.

Det er derfor altid en god idé, som noget af det første at få afklaret, hvor lang en frist du har til at reklamere i, hvis det ikke lige står et eller andet sted. Eksempelvis kan du som udgangspunkt kun reklamere over fejl og mangler ved energimærket i op til 1 år efter overtagelsen af boligen. Klik her og læs mere om energimærket.

Praksis om muligheden for at afbryde forældelsesfrister ​

I en kendelse udtaler landsretten, at forældelse efter Danske Lov 5-14-4 afbrydes ved enhver henvendelse fra kreditor til skyldner, der har karakter af et påkrav eller en påmindelse. Kreditors påmindelse får virkning, når den er kommet frem til skyldner. Bevisbyrden for, at skyldner har fået påmindelsen, påhviler kreditor. Afgivelse til almindelig brevforsendelse af et brev kan ikke i sig selv udgøre fornødent bevis herfor, jf. herved Højesterets afgørelser i U 2009.363 H og U 2004.2756 H. Fordi skyldner i en konkret sag benægtede at have modtaget påmindelser fra kreditor efter kravet var opstået forud for kravets forældelse, kunne forældelsen ikke anses for afbrudt. Kravet mod skyldner var herefter forældet.

Klik her og kontakt Martin Westy Løvendahl hos Justa Advokatfirma